Alle er ligesom ved at falde til ro. Sådan mere eller mindre. Der er jo mange posts på både Facebook og Twitter, som handler om, at kirkerne bør lade være med at holde julegudstjenester. Og det bringer åbenbart, sindene meget i kog. Selv har jeg ikke nogen ret til at udgyde min mening om det. Og jeg vil sådan set heller ikke. Men en holdning har jeg. Og hvis nogen spørger mig om min mening om det, så får de mit svar. Men frivilligt, vil jeg ikke skrive om det.
Injurierende
Og jeg synes, at nogle af de tweets jeg ser, kan grænse til injurier (Læs om injurier her) mod andre mennesker. Fx så jeg et opslag, der handlede om, at en eller anden sygeplejerske har refereret til falske tal. Hvorfra ved den, der har postet opslaget, det? Altså at det er falske tal? Hvem ved, hvordan de rigtige tal ser ud? Hvem ved, hvordan vi måler, tester og sætter tingene sammen i vores små hoveder? Det er der nok ikke nogen, der kan svare helt præcist på.
Derfor synes jeg, at det er lidt overdrevet at drive hetz mod mennesker, der faktisk lever midt i det kaos, som vores sundhedssystem er udsat for i disse dage. Måske tager de fejl. Måske har de ret.
For megen tid
Og her er det, at jeg kommer ind til kernen i det, jeg gerne vil sige: Vi har alle sammen for meget tid til overs, tror vi. Så derfor bruger vi tid på forskellige sociale medier og danner os en mening ud fra meget skarpe og sort-hvide meninger.
Vi tager ikke tiden, vi burde til at reflektere over tingene. Tænk nu, hvis den sygeplejerske, som alle kræver fyret, fordi hun har offentliggjort nogle tal, hun har kendskab til, har ret? Er det ikke en form for mord? Sådan karrieremæssigt overfor hende. Kan vi leve med det, når vi forstår, at hun havde ret?
Ja, det er et meget tænkt og hypotetisk eksempel. Men det er faktisk et realistisk eksempel. Og jeg ved godt, at jeg ikke ville kunne holde ud at tænke på det, hvis jeg har skrevet noget dårligt om en person bare, fordi jeg følger med en strøm, der påstår og ikke undersøger sagen til bunds.
Og det er mit råd til de fleste af mine venner, når jeg ser, de er parate til at trykke på ’post’-knappen: ”Tænk lige en ekstra gang. Ved du, hvad du skriver om?”
Tænk dig om inden du poster
Jeg ved med sikkerhed, at jeg laver en dårlig forretning for mig, selv når jeg siger til dem, at de skal tænke sig om en ekstra gang. Som advokat med speciale i injuriesager kunne jeg i dag være en meget rig kvinde. Det er jeg dog ikke. Ikke fordi jeg ikke vil tjene penge. Men hvis jeg tager honorar fra mine venner på de sociale medier, så vil det hurtigt kunne udvikle sig til en endnu værre sag – imod mig! Jeg vil kunne blive anklaget for at udnytte mindre kvalificerede menneskers viden til mit eget bedste. Og det vil jeg bestemt ikke.