Jeg er på indkøb. Ved at handle ind, som de siger. Hader udtrykket: ”Handle ind”. Handle hvorind? Nå, lad det ligge. Her i supermarkedet er der travlhed. Sådan lige i den der time imellem fyraften og aftensmadstid. Så der bliver langet bøffer over slagterdisken. Der bliver købt müsli, marmelade og nødder. Der bliver sat flere og flere bægre med græsk yoghurt i køledisken. Køen ved kassen er lang. Foran mig står der en dame. Jeg kan se på hendes kropsholdning, at hun har smerter. Hun har ondt i ryggen. Jeg kan bare se det på hende. Den måde, som hun bøjer sig efter varerne i kurven på, så hun kan få lagt dem op på kassens rullebånd.
Stående arbejde
Det vidner om et arbejde, der er stående. I høje hæle. Måske i et stormagasin. Måske i en afdeling for makeup. Hun ser i hvert fald godt ud. Sund hud. Usund ryg. Hun får lagt varerne op på rullebåndet. De bliver scannet. Hun betaler. Får dem lagt i papirsposer. Går. Ryggen smerter, kan jeg se, imens jeg selv lægger varer på rullebåndet. Hun stopper op. Griber sig ved hoften. Ok. Det er der, problemet er. Jeg kigger på hende. Hun fortsætter. Forlader supermarkedet. Jeg læsser mine varer i mine indkøbsnet. Betaler med Dankortet og forlader forretningen. Ude på parkeringspladsen ser jeg kvinden igen. Hun står ved sin bil. Jeg går hen til hende. Spørger, om hun har brug for hjælp. Hun svarer, at det har hun ikke. Hun har bare ondt i ryggen. Jeg forklarer hende, at det kunne jeg sådan set godt se. Spørger hende om, hvad hun arbejder med. Hun fortæller mig, at hun er receptionist – arbejder for en stor hotelkæde her i byen.
Overbelastet ryg
Aha, jeg har forstået, hvad hendes problem er. Hun overanstrenger sin ryg. Især nede i lænderegionen. Jeg forklarer hende, at jeg har en masse viden om ergonomi, og at hun bør sige til sin arbejdsgiver, at hun skal have en vippestol, så hun ikke får de stærke rygsmerter efter at stå – på høje hæle i timevis. Hun kigger på mig med et spørgende smil. Jeg forklarer hende, at vippestole er en slags støttestole til mennesker, der skal stå op i mange timer hver dag – altså stole med ergonomien i højsædet. Det er ikke en kontorstol. Den kan vippe – og den kan indstilles i højden, så den lige passer til, at man kan sætte rumpen på den uden egentlig at sidde ned. Man får bare en mulighed for at hvile ryggen. Og sådan en vippestol er en redning i de perioder, hvor der ikke er så travlt på arbejdspladsen.
Hun blev faktisk glad
Hendes søde smil breder sig. Hun spørger mig, om jeg kan henvise til et sted, hvor man kan købe sådan en vippestol. Hun vil gerne lige undersøge, hvad de koster, og hvordan de fungerer – inden hun går til sin arbejdsgiver. Jeg skriver navnet på nogle store forretninger med kontormøbler ned til hende. Hun får sedlen. Vi tager afsked. Jeg håber, at hun får en vippestol. Den vil sikre hendes arbejdsgiver, at hun ikke bliver en bitter og surmulende receptionist. Med det smil skal hun aldrig være sur.