Parterapi hjælper. Det har en dokumenteret effekt, men alligevel er der mange, som ikke når at gøre brug af metoden, før det er blevet for sent.
Men hvornår ved man, at det er blevet tid til at søge hjælp, hvis forholdet skal reddes? Det er et godt spørgsmål, og det er et spørgsmål, som man helst skal finde svaret på i god tid, da forskningen viser, at terapien får bedre effekt, når man henvender sig tidligt.
Hvis du og din partner oplever, at i er meget fastlåste i jeres roller og måske trækker jer fra hinanden, er det et klassisk tegn på behovet for hjælp. Men der er andre kendetegn også. F.eks. kan det være, at det er svært at slippe negative tanker om sin partner, at man ikke kan finde ud af at kommunikere sammen længere, og der er en byrde fra mange uløste konflikter, der har bygget sig op over tid. Måske kærestefølelsen bare er helt væk og det samme er alle former for intimitet.
Alt dette fører ofte til skænderier og stikpiller, som slider på forholdet. Mønstrene har sat sig fast, og vores billede af partneren har svært ved at rykke sig i nogen form for positiv retning. Modangreb på modangreb gør, at diskussionerne er uholdbare og udmattende.
Hos Lifework kan man få hjælp til den slags. Terapi er et håndværk, som kan åbne for den manglende dialog – og komme ind under huden til sagens kerne. Ligeledes kan man skifte perspektivet, og dermed kan man se situationen fra sin partners vinkel. Det i sig selv kan være meget øjenåbnende, når man skal lære at acceptere forskelle og gøre op med problemerne.
Alt i alt kan en tur i parterapi være med til at skabe perspektiv og refleksion, som også er vigtigt, når der skal benyttes redskaber, så man ikke sidder fast i de gamle roller og antagelser, men i stedet kan fokusere på at udvikle forholdet – snarere end at afvikle det langsomt.