Du har lige fået tilbudt et nyt job. Som direktør i en et ret stort anpartsselskab. Du er ret stolt. Det vil give dig en meget bedre indkomst. Du vil få adgang til at netværke med nogle af de helt store i din branche. Du vil få en masse privilegier. Og endelig: Dine gamle klassekammerater fra folkeskolen, som mobbede dig, vil få at vide, hvem du i virkeligheden er. Pas på!
Undgå konkurskarantæne
Får du sådan et tilbud, så skal du lige undersøge selskabets virkelighed grundigt. Og du skal granske i dine kvalifikationer. Tilbuddet er måske for godt til at være sandt. Der kan være noget galt i organisationen. Måske står det i en situation, hvor nogle af ejerne har udtænkt en grusom plan for, hvordan de selv kan undgå at blive sat i konkurskarantæne. Det er slet ikke ualmindeligt, at sådan noget sker. Mange ledere af anpartsselskaber eller aktieselskaber er blevet sat i konkurskarantæne.
Ved du overhovedet hvad konkurskarantæne er? Hvad betyder det? Jeg kan prøve at forklare dig det. Så du ved lidt mere, inden du siger ja tak til det meget fristende jobtilbud.
Hvem kommer i karantæne efter konkurs?
En konkurskarantæne bliver pålagt en person, der deltager i ledelsen af en virksomhed, som er ramt af konkurs! Som direktør har du det daglige ansvar for virksomheden. Og er du ikke i stand til at lede den forsvarligt, så kan du også blive ramt af konkurskarantæne.
Effekten af sådan en konkurskarantæne er, at du ikke må deltage i ledelsen af virksomheden. Så kort kan det siges. Men der er andre effekter: Du vil blive registreret i Erhvervsstyrelsens register over personer, der er blevet pålagt konkurskarantæne. Og det kan have meget katastrofale følger. For det første kan du ikke deltage i ledelsens arbejde i op til tre år. I nogle tilfælde vil det heller ikke være muligt for dig selv at åbne en virksomhed, fordi du kan / må ikke blive momsregistreret. Og hvor er din karriere så henne? Konkurskarantænen følger dig altså som person. Ikke virksomheden.
Den personlige baggrund
Og hvorfor bliver en person underlagt konkurskarantæne? Ja, det har oftest noget med økonomi og penge at gøre. Det kan være, at den karantæneramte person har sørget for at betale en kreditor, lige inden virksomheden gik konkurs. Lederen har med andre ord favoriseret en kreditor, i stedet for at sørge for, at alle kreditorer blev betalt. Dette kaldes for ”groft uforsvarligt” og det hentyder til, hvordan ledelsen af virksomhedens økonomi er sket.
Et andet eksempel på ”groft uforsvarlig” ledelse kan være, at der har været tale om, at ledelsen ikke har sørget for, at der blev betalt skat moms. Der er tale om at virksomhedens økonomiske midler ikke er blevet forvaltet på en ansvarlig måde.
Hvis du derfor får et forbløffende godt tilbud om job som direktør for en virksomhed, du ikke kender, så undersøg alle forhold grundigt, inden du siger ja. Du vil nødigt have en kurator på kontorgangene. Og du vil bestemt heller ikke fratages muligheden for at søge et lignende job andre steder. En konkurskarantæne vil nemlig forbyde dig at deltage i virksomhedsledelse i mange år.