Rigtig mange vælger at blive selvstændig erhvervsdrivende. Dette er der også rigtig mange fordele forbundet med. Blandt andet kan man se frem til mere frihed, når man er sin egen chef. Man kan ligeledes se frem til at arbejde med noget, man virkelig brænder for.
Med livet som selvstændig følger dog også rigtig meget ansvar, og jobbet kræver en del selvdisciplin. For at kunne være produktiv og arbejdsom vælger mange selvstændige at være en del af et kontorfællesskab eller lignende, således de stadig skal ”møde op” på en arbejdsplads. Dette behøver dog ikke nødvendigvis at være en betingelse for at kunne arbejde produktivt.
Hvis du indretter dit hjemmekontor som en lille arbejdsoase, vil kontoret indbyde til arbejde, og det kan måske få din produktivitet til at stige, uden du behøver at betale for at blive en del af et fællesskab.
Skrivebordet er vigtigt
Når du skal indrette dit hjemmekontor, skal du tænke på, at du skal kunne arbejde på kontoret i mange timer ad gangen. Derfor er det vigtigt, at du gør din arbejdsstation så behagelig som mulig.
Det kan du blandt andet gøre med et hæve-sænkebord. Med et hæve-sænkebord kan du skifte arbejdsposition, når du vil. Du kan indstille bordets højde efter dig og din arbejdsstilling. På den måde kan du arbejde i mange timer uden at få ondt i ryggen eller nakken.
Vælg den rigtige belysning
Det er vigtigt, at der er god belysning på hjemmekontoret. Som selvstændig har man ikke altid faste arbejdstider. Du kan blive nødt til at arbejde tidligt om morgenen, sent om aftenen og endda nogle gange om natten.
Uden en god belysning kan det blive meget mørkt og kedeligt i rummet. Derfor bør du sørge for at bruge flere lamper, gerne en loftslampe og en bordlampe eller en standerlampe.
Du skal kunne slappe af
Det kan være svært at arbejde produktivt i lang tid ad gangen uden at holde pauser. Det kan være en god idé at kunne holde pausen på hjemmekontoret. På den måde sikrer du nemlig, at du ikke kommer til at lave en masse overspringshandlinger i hjemmet.
Du kan lave en lille afslapningsstation med en stol eller en sovesofa, så du kan tage dig et lille hvil, når du har brug for en pause.