Næsten alle mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv at have problemer med nakken. For nogle er smerterne forbipasserende mens de for andre er noget der skal kæmpes med hele livet.
Som et levende væsen, er det utroligt vigtigt at have en god bevægelighed i nakken. Vi sikrer vores arts overlevelse ved at kunne orientere os, og ved at kunne skride til handling hvis situationen kræver det. Alt dette kan problemer som f.eks. hold i nakken forhindre os i.
Medicinalindustrien tjener i disse årtier rigtigt mange penge på vores smerter. Den vil langt hellere symptombehandle end at behandle årsagen til problemet.
Hvordan finder vi frem til årsagen til vores nakkeproblemer?
Når vi skal finde frem til årsagen til vores smerter, er det lettest at bruge udelukkelsesmetoden. Først skal vi have skrevet en liste med de situationer hvor vi i løbet af dagen udsætter vores krop for fysisk pres.
Det kan f.eks. være når vi arbejder foran computeren og mens vi sidder i sofaen og ser fjernsyn. Når vi sidder på kontor, er der mange ting der kan arbejde imod din nakkes sundhed.
Derfor er det at anbefale at gå systematisk til værks, og udskifte dine arbejdsredskaber én efter én indtil du får lokaliseret problemet. Mange vælger at starte med deres skrivebord, da det er her de bruger størstedelen af deres arbejdsdag.
De første skridt mod en sundere nakke
Det almindelige skrivebord bliver i større og større omfang skiftet ud med et hæve sænkebord. Dette gør, at vi ikke er låst fast i én position hele dagen.
Det næste mange vælger at skifte ud, er deres kontorstole. Markedet er stort, og der skal som udgangspunkt ligges en del tid i at finde den bedste kontorstol til den pågældende.
En professionel kontorstol har i dag så mange forskellige indstillingsmuligheder, at det er nødvendigt at være meget opmærksomme på den specifikke problemstilling. Når det gælder nakke-smerter og -skader, er det f.eks. vigtigt at have en stol med en god nakkestøtte.
Har vi noget at støtte hovedet og nakken imod, vil det i langt de fleste tilfælde afhjælpe de akutte nakkeproblemer. Mange gange opstår problemerne nemlig ved, at vi læner vores hoved frem mod tastaturet og skærmen.
I denne stilling udsætter vi vores nakker for et utroligt tungt fysisk pres som de fleste af os ikke har muskulaturen til at stå imod med. Bruger vi en kontorstol med nakkestøtte, vil vi langsomt vende os til, at læne hovedet tilbage i stedet – det føles simpelthen mere naturligt.
Det rette arbejdsudstyr samt fysisk træning er vejen frem
Når du har dit arbejdsudstyr på plads og de mest akutte smerter er aftaget, kan du begynde at styrke din nakke. Her kan vi gøre brug af forskellige nakkeøvelser, der enten kan laves derhjemme eller i et fitnesscenter som f.eks. Fitness World.
Mange vælger også at søge hjælp hos specialister, for at få helt specifikke øvelser med hjem. Dette kan i de fleste tilfælde være den bedste løsning, så vi sikrer os, at vi ikke gør skaden værre.