Min onkel og hans familie er hjemme på besøg her i Danmark. De bor hos os. Heldigvis. Jeg holder så meget af dem. De er nogle søde mennesker. Selvom det er lidt sammenpresset for os, så huser vi dem gerne, når de er her.
De fortæller om deres hjem oppe på Grønland. Om, hvor stort, de synes, vores hus er. De bor i et lille, bitte hus i en lille, bitte bygd tæt på en base. Min onkel er et eller andet overhoved i marinen og har ansvaret for en base deroppe.
Bor tæt
De fortæller om, hvor tæt de bor til hverdag. De fortæller om, hvordan det er at blive bange første gang, man oplever en storm deroppe. De fortæller om, hvor smuk naturen er, og om, at de ofte ser moskusokser. De er deroppe for tredje og sidste gang i deres liv. Første gang, de var deroppe, var det i 6 år i træk. Det var, mens deres børn stadig var små. Så det var til at overkomme med skole og hjemmeundervisning. Min tante fortæller om, hvor svært det var for hende, i første omgang at affinde sig med meget lidt plads. Men husene i bygderne er små, og hun lærte det. Nu kan hun faktisk godt lide at bo på lidt plads.
Opmagasinering i Aarhus
De fortæller os, at når de skal tilbage hertil Danmark om et halvt år, så vil de sælge den kæmpestore gamle villa, de har her i Aarhus. De får ikke brug for så meget plads. De vil gerne købe et mindre hus. Et moderne og lækkert et, som ikke skal repareres hele tiden. Møblerne har de jo allerede stillet til opmagasinering i Aarhus. Så de har ikke nogen problemer på den front. De vil måske få et lille problem med flyttefirmaet.
Flyttefirmaet
De har nemlig fundet et flyttefirma i Aarhus, som er konkurrent til det firma, hvor de har deres møbler opbevaret. Det volder dem lidt bekymring. Vi taler lidt om det her under den sidste frokost sammen med resten af familien, inden de skal tilbage. Vi forsøger at sige til dem, at det er dem, der bestemmer. Vil de bruge et firma til én ting, og et andet firma til noget andet, så gør de da bare det. Det behøver ikke at være et problem. Vi køber jo heller ikke rugbrød fra den samme bager hver gang. Det er lidt, som hvor vi nu er, når vi køber ind og har brug for rugbrød.
Min søn foreslår, at de kontakter firmaet, hvor de har deres ting opbevaret. Det kan da tænkes, at de vil give dem en bedre pris på flytningen af nogle af deres ting ud til det nye hus, de overvejer at købe. De har jo været kunder hos dem i rigtigt mange år. Hvis vi regner det sammen, så taler vi om ca. 18 år, i alt. 3 gange 6 år, fordelt på 22 år år. Mon ikke firmaet har fornuft nok til at kunne give et afslag i prisen på at flytte nogle af deres ting ud til det nye hus? De får jo stadig brug for at opbevare mange ting, som ikke skal med ud i det nye hus.