Find den helt rigtige konfirmationsgave

Konfirmation

Maj, med de mange konfirmationer, nærmer sig med hastige skridt. Det er tiden hvor unge mennesker, efter sigende, træder ind i de voksnes rækker ved at bekræfte deres tilmelding til folkekirken.

Vanen tro, hører der store festligheder med til sådan en seance, hvor venner og familie bliver inviteret fra nær og fjern, for at fejre konfirmanden. Der bliver spist god mad, drukket rigeligt med champagne, og givet store og flotte gaver i massevis.

Men hvad skal man give sådan en konfirmand? Det vil vi her i artiklen hjælpe dig med at finde ud af.

Hvad skal der købes og hvor mange penge skal der gives for?

Det hører sig til, at forældrene og den nærmeste familie giver de største gaver. Det er ikke uset at konfirmandens far og mor, giver gaver for op mod 5-10.000 kr. Når der snakkes gaver i denne størrelsesorden, for et så højt beløb, er det vigtigt at det virkelig er en gave der kan bruges til noget.

Uanset om konfirmanden er en dreng eller en pige, har han eller hun, som de fleste teenagere, højst sandsynligt en interesse for gaming. Forældrene vil aldrig gå helt galt i byen, hvis de forsøger at finde den bedste gaming laptop der passer til deres budget.

En god gaming laptop vil, af langt de fleste teenagere, skabe stor glæde og give mange timers underholdning.

Er budgettet ikke så stort, så kan en billig gamer laptop købes på tilbud, hvis du er tålmodig og kigger efter det, i god tid før konfirmationen. Der er bestemt ikke umuligt at finde en god gaming computer til en fornuftig pris. Rækker pengene ikke fra én gavegiver alene, kan der i altid gå sammen om et indkøb.

Hvad med gaver der koster lidt mindre?

Det er selvfølgeligt ikke alle der har råd (og lyst) til at spendere overdrevet mange penge på konfirmanden. Selve festen koster jo også. Så hvad kan man ellers give?

Det er rigtigt svært med unge mennesker i dag. Deres interesser skifter som vi andre skifter underbukser. Derfor vil vi faktisk anbefale at du tager dine gavepenge, kommer dem i en konvolut og vedlægger et fint kort med en lille hilsen til konfirmanden.

På denne måde undgår du at købe noget forkert, da det nu er op til den unge mand/kvinde selv at finde ud af hvad han/hun ønsker sig. Det er også en fin måde for konfirmanden at samle alle gavepengene sammen til ét stort indkøb – måske noget dyrt makeup, en scooter eller en solid gamer bærbar.

Skriv et svar