Jeg er en af de få heldige mennesker, der har fået besøg af en god veninde. Hun kommer fra Italien og har brug for et lille hvil i sit liv. Det har været meget svært for hende at tackle alle problemerne, de har haft med Corona og den slags. Så jeg inviterede hende herop til Danmark. Til at besøge mig. I en lille måneds tid.
Shoppe til jul
Hun tog imod min invitation og ankom i fredags. Hendes tests har været negative, så vi er ikke bange for at gå i byen og shoppe. Og er der noget, hun hungrer efter, så der det bare at få lov til at shoppe. Eller blot se på forretninger, der er fint pyntet og næsten klar til jul. Hun har sådan en forestilling om, at julen er hele året rundt her i landet. Det må jeg jo så vise hende, at det ikke er tilfældet.
Så efter hendes ankomst, og efter at have fået talt om alt muligt, besluttede vi at gå ned til storcenteret i går. Hun ville gerne købe et par strømper af uld, og så ville hun gerne kigge på forretninger. Ok. Vi gik derned. Hun fik købt sine uldstrømper, og vi gik rundt på må og få.
Familien Grandam
Jeg var lidt svimmel efter at have siddet oppe hele natten og tale med hende. Men hun var i topform. Vi gik og gik. Pludselig råbte hun ”Trolls!”. Hun løb hen til et vindue og pegede på ned på familien Grandam, som stod der på ræd og række i et julelandskab i vinduet. ”Havde jeg ikke ret? Julen er over os”, sagde hun med et stor smil. Jeg må indrømme, at ja, hun havde ret. De er begyndt at have juleudstillinger i vinduerne.
Lykketrolde til jul
Vi gik indenfor hos isenkræmmeren for at se nærmere på de små juletrolde – eller lykketrolde. Jeg har tidligere set flere medlemmer af familien Grandam. Men i denne forretning havde de virkeligt mange. Og de var bare så søde. De er egentlig slet ikke kønne. Men de er så nuttede, og de vækker bare de bedste følelser i mig. Jeg købte en lille lykketrold til hende. Hun blev så glad, så glad. Samtidigt lagde jeg en lille plan. Jeg vil samle på dem. De er bare festlige og hyggelige at have stående rundt omkring på hylder og reoler. Jeg tror faktisk ikke, at jeg kan tænke mig noget mere julet end dem. Måske lige en guldstjerne eller et traditionelt flettet, rødt og hvidt julehjerte. Men det er så det.
Min veninde og jeg gik videre, efter at jeg havde købt den lille trold til hende. Hun blev glad. Og jeg blev glad. Det gik op for mig, at det er en vidunderlig, lille gave at give nogen, man holder af. Den minder jo ikke kun om jul. Den symboliserer en masse historie og traditioner her i landet. Og det er bestemt ikke en gnom. Og det ved alle godt. Så, kære venner. Mangler du en lille gave til en god ven eller veninde? Ja, så er det en ideel gave at give.