De fleste danskere har stiftet bekendtskab med den danske erhvervsmand, Lars Seier Christensen, som gennem en årrække har været en stor drivkraft for Bjarne Riis’ cykelhold og som flittig kommentator når det gælder politik i almindelighed og erhvervspolitik i særdeleshed. Lars Serier har desuden været med i TV2-programmet Vejen til Seier – en slags ’Løvens Hule’ hvor håbefulde iværksættere skulle forsøge at overbevise Lars Serier om, at det netop var dem, han skulle vælge at give økonomisk hjælp.
Vil du gerne vide mere om Lars Seier og hans vej til succes, så kan du med fordel besøge hjemmesiden her, hvor du finder et fyldigt portræt af den driftige erhvervsmand.
Fra barejer til bankmand
Som ung overvejede Lars Seier at læse arkæologi, da han var meget interesseret i historie – en interesse han havde fra sin far, som hver sommer slæbte ham med rundt til antikke udgravninger i Italien. Efter studentereksamen havde Seier imidlertid brug for en pause, og han endte med at rejse til Spanien hvor han sammen med en ven åbnede en bar på Costa del Sol.
Seier og vennen drev bare i det sydspanske gennem fem år, hvorefter de solgte den videre. Ifølge Seier kom han dog hjem til Danmark med færre penge, end da han tog afsted. Livet som barejer havde dog bestemt ikke været spildt, for selvom bagagen ikke var fuld af pengesedler, så havde den unge Seier gjort sig nogle vigtige bekendtskaber. Og det er jo sådan noget, der ofte skal til for at nå til tops – de rette forbindelser.
Saxo Bank og et slot i Schweiz
En af Seiers kontakter havde fået job som børsmægler i London, og inviterede Seier med. Nok havde Seier en interesse for finansmarkedet, men han havde ingen praktisk erfaring med investeringer. Alligevel blev dette startskuddet til en karriere i bankverdenen. Da internethandel med værdipapirer begyndte at tage fart, var Lars Seier med på vognen, og investeringsbanken Saxo Bank blev en realitet.
Siden er det kun gået fremad for Lars Seier, der har trukket sig ud af Saxo Bank med et ganske god portion penge på lommen. I dag bor han på et slot i Schweiz, hvor han bl.a. bruger sin tid på ekstravagante hobbyer som kunst og ikke mindst dyre automobiler. Han forsøger også at bruge så meget tid som muligt på sin familie.