En algebehandling er vigtig for at forlænge tagets levetid på din bolig. Der er mange fordele ved at få dette gjort hvert eneste år, og det betaler sig i det lange løb. Men hvorfor er det en god idé, og hvornår er det bedste tidspunkt for algebehandling?
Her fortæller vi dig meget mere om alt det praktiske. Få gode råd om algebehandling og læs mere om, hvilke fordele det giver dig i det lange løb. Det fugtige og skiftende klima i Danmark betyder nemlig, at alger trives godt på taget i nogle perioder. Får du ikke bekæmpet dem i tide, kan det få nogle alvorlige konsekvenser for dit tag.
Hvorfor få lavet en algebehandling?
Alger kender vi ofte fra søer og vandløb. Her trives de særligt godt i nogle bestemte perioder på året. Alger har brug for fugt og vand for at vokse, men faktisk er det ikke kun i de helt våde områder, at de stortrives. Det gælder også på dit tag og især på den nordlige side. Her er der ofte fugtigt i lange perioder, og det er algerne vilde med.
Alger på taget er som sådan ikke skadeligt i få år. Men får de lov til at vokse sig store, kan det betyde frostsprængninger i vinterhalvåret eller fugtskader. Samtidig er det ikke særlig hensigtsmæssigt med en algevækst på taget. Det er hverken sundt eller særlig pænt at se på. Derfor bør du altid få dem fjernet, så dit tag kan holde så længe som muligt.
Hvornår og hvordan?
En algebehandling kan foretages hele året rundt. Dog er der nogle tidspunkter, der er mere hensigtsmæssige end andre. De bedste forudsætninger er i tørvejr og med plusgrader udenfor. Det kan være i foråret, sommerperioden eller i sensommeren. Her vil vejret ofte være optimalt for en algebehandling, der er effektiv.
Når du skal have fjernet alger på taget, kan det være en fordel at få en professionel til at udføre arbejdet for dig. Det vil spare dig for en masse tid, og så vil fagmænd have noget helt andet udstyr til formålet. De professionelle kan også benytte nogle andre midler end dem, du selv kan få lov til at købe.
Fordele ved en tagrens
Ligesom fliserne på terrassen skal renses, så skal taget også. Der er selvfølgelig en række fordele ved at få foretaget en sådan behandling af taget. Først og fremmest hjælper det med at undgå alger, mos og andre vækster, der kan sive ned i taget. Tagrens fjerner alger, der kan være med til at undgå frostsprængninger på taget. Disse kan opstå, hvis algerne når at danne rødder nede i dine tagsten.
En algebehandling er samtidig ikke en særlig dyr fornøjelse. Derfor er det en billig måde at forlænge tagets levetid på set i forhold til en eventuel udskiftning af taget. Og så vil din bolig fremstå langt mere præsentabel. Det kan være særligt fordelagtigt, hvis du går og overvejer et eventuelt hussalg. Det vil ligeledes have en positiv betydning for prisen på din bolig. Der vil ikke være nogen fare for, at taget skal skiftes inden for den nærmeste fremtid.