De lidt større stjerner

Da min kollega, Dorthe, i går fortalte, at hun var blevet bedt om at være model for en tøjdesigner, var min første reaktion, at det måtte være en eller anden form for spøg, for Dorthe har et meget stort problem med sin vægt, som ligger et godt stykke over de 150 kg.

Men det var ikke en spøg. Dorthe fortalte nemlig, at det var hendes niece, der er uddannet tøjdesigner, der havde bedt hende om det, fordi niecen havde fået den ide, at hun ville lave en kollektion af smart tøj til store kvinder. Niecen er ansat i et dansk firma, som godt nok får syet deres tøj i et par asiatiske lande, hvor lønomkostningerne er meget lavere.

For ikke så længe siden er firmaet begyndt at eksportere både dame- og herretøj til Mexico, hvor der er særdeles mange stærkt overvægtige mennesker, så virksomheden er for første gang begyndt at interessere sig for tøj til denne befolkningsgruppe, og de vil også satse på tøj til store mænd. Det er jo det, Storedrenge.dk er specialister i!

Dorthes niece har af sin arbejdsgiver fået til opgave at koncentrere sig om dametøj i de helt store størrelser, mens hendes kollega, som i forvejen har mere erfaring med herretøj, skal stå for en kollektion til mændene.

Mexico

Dorthe fortalte, at niecens firma allerede havde gennemført en grundig markedsanalyse i Mexico, og konklusionen er, at der i Mexico må være et godt marked for især jeans til store mænd, for der er ikke mange tøjproducenter, der tænker i de helt store størrelser, når der bliver designet smarte jeans til mænd.

Dorthes niece var allerede begyndt at udarbejde de første designs, men nu var hun kommet til det punkt, at hun skal bruge en model, så hun for alvor kan prøve tøjet på et levende menneske, og med Dorthes anselige vægt ville hun være den helt rigtige model.

Niecen er klar med de første to prototyper på smarte bukser til store piger, og Dorthe fortalte, at hun allerede i morgen aften får besøg af sin niece, så hun kan prøve bukserne hjemme hos sig selv.

Og nu håber Dorthe meget på, at der er tale om bukser, som er noget smartere i designet end dem, der i øvrigt er på markedet, for indtil videre er det ikke lykkedes Dorthe at finde nogle bukser, som hun vil være bekendt at vise sig frem i.

Mænd over 150 kilo

Niecens kollega, der arbejder med herretøjet, har i øvrigt det problem, at hun endnu ikke har fundet en overvægtig mand, hun kan bruge som model. Hun er også færdige med den første prøvekollektion af bukser til store mænd, men mangler en mand på mellem 150 og 200 kg til at prøve dem for sig.

Nå, den slags mænd er der jo en del af, så det skal nok lykkes hende ret snart at finde en model. Under alle omstændigheder synes jeg, at det er dejligt at høre, at der er seriøse tøjproducenter, der vil satse på at udvikle noget smart tøj til det stigende antal mennesker i store dele af verden, som kæmper med svær overvægt.

Skriv et svar