Man siger, at det er muligt at smage, hvorvidt et pizzeria er godt eller skidt, hvis man vælger deres margherita. Den er så simpel, at det er umuligt at lave den god, hvis man ikke anvender gode råvarer og samtidig bager den til perfektion. Her følger en række informationer om pizzaen, og hvordan du selv laver margherita.
Historien bag margherita-pizza
Margherita pizza er en af de mest klassiske og elskede pizzaer i verden, og dens historie går tilbage til det 19. århundrede i Napoli, Italien. Ifølge historikere blev denne type pizza skabt af Raffaele Esposito, en pizzabager fra Napoli, i 1889.
Han ønskede at skabe en pizza, der repræsenterede de italienske farver: hvid (mozzarella), rød (tomatsauce) og grøn (basilikum) – og dét må siges at være lykkes med margherita-pizzaen. Samtidig er den lækker, fordi den er så simpel.
Esposito krediteres for at have skabt pizzaen til ære for dronning Margherita, da hun besøgte Napoli. Dronningen var så begejstret for pizzaen, at Esposito gav den hendes navn, og siden da har Margherita pizza været en klassiker i italiensk madkultur.
Valg af ingredienser
Dej er fundamentet for en god pizza, og det er derfor væsentligt, at du sætter dig ind i, hvordan du laver den helt rigtige pizzadej. Her bør du kun bruge den bedste mel på markedet, og det er typisk en Tipo 00, men du kan faktisk også lave udemærkede pizzaer med helt almindelig hvedemel.
Det er en stor fordel at anvende en koldhævet dej, da det giver det bedste resultat, og så bliver bunden mere elastisk og sprød. Brug kun højkvalitets mel, og sørg for at dejen har fået tid til at hæve ordentligt. Tomatsauce er også en af de vigtigste ingredienser, da den giver smag og saftighed til pizzaen.
Brug gerne friske tomater og tilsæt lidt olivenolie og hvidløg for at give ekstra smag. Du kan dog også sagtens bruge flåede dåsetomater, hvis det skal gå hurtigt. Det kan give et ganske fornuftigt resultat, og så kan du altid fryse det ned, hvis du får for meget.
Brug enten mozzarella eller fior di latte som hovedingrediens til osten. Husk at skære osten i tynde skiver, så den kan smelte ordentligt i ovnen, og så det ikke bliver for markant en mundfuld, når du sætter tænderne i den lækre og sprøde pizza.
Toppingen, basilikum er også meget vigtig, da det giver en frisk smag til pizzaen. Tilsæt det til pizzaen lige før den skal i ovnen, så det bevarer sin friskhed og smag. Du bør altid bage en pizza i en god pizzaovn.