Du er lige tiltrådt din nye stilling. Nej, ikke lige her for en dag siden. Du startede 1. august og er først nu ved at forstå, hvordan det hele hænger sammen. Det har været svært at gennemskue det hele. Der har heller ikke været nogen af dine kollegaer, der har beklaget sig over din indsats. Din leder har da også sagt tak, fordi du har været så tolerant i de travle perioder, hvor hele teamet har måtte lade dig sidde alene med en opgave.
Ekstraordinær travlhed
Det er faktisk slet ikke sådan, at I normalt arbejder. August har bare været lidt ekstraordinær. Din leder forklarer dig, at du nu er klar til selvstændigt at kunne indgå i et af virksomhedens teams. Han vil sørge for, at du bliver hæftet på et af dem, der har et virkeligt godt team samarbejde, så du kan lære, hvordan virksomheden arbejder med teams. Du bliver rigtigt glad for at høre dette. Det er jo en meget positiv udmelding. Og ja, det bliver da spændende med nye opgaver, der skal løses selvstændigt. Din første tanke gik faktisk tilbage til et event med sjov teambuilding med Highland Games, du deltog i sidste år.
At være selvkørende OG i team
Her er det, at du lige stopper op i din tankerække. Hvordan kan det hænge sammen med selvstændige opgaver og team samarbejde? Din leder har fanget din tanke. Han fortæller dig, at i et team er selvstændighed nødvendig. Du skal kunne arbejde selvstændigt. Men du skal også kunne bede om hjælp, hvis du ikke kan løse et problem. Og du skal respektere dit team. Uanset hvor fjollet – eller anderledes – et af medlemmerne kan være.
Du får besked på, at efter fyraften, så bør du opsøge en af dine kollegaer. Han er team leder i det team, som du skal indgå i. Han vil gerne dele to kopper kaffe med dig, så han lige kan give dig en pejling på, hvad dine opgaver bliver, og hvordan hans team normalt arbejder. Du bliver superglad. Og snakken med team lederen går rigtigt godt. Du tager derefter hjem – med glade forventninger til i morgen – og hovedet fyldt med tanker.
Forskellene mellem teambuilding og teamudvikling
Team lederen talte nemlig mere om teamudvikling, end han egentlig talte om arbejdsopgaver. Og om forskellene mellem team building og team udvikling. Han talte meget om fælles forståelse for opgaven. Og så talte han altså meget om, at du ikke skal være bange for at sige til, hvis der er noget, du ikke forstår. Du gik fra kaffemødet med hovedet fyldt med tanker om team samarbejde og med et stort ubesvaret spørgsmål: Hvad er et godt team?
Du har en idé om det. Du ved det bare ikke endnu. Men du glæder dig så meget til at komme med på et hold professionelle mennesker, der ved, hvad godt team samarbejde er. Du tænker, at de også nok skal lære dig det, så du kan blive lige så professionel, som de er.
Derhjemme lægger du din taske fra dig. Griber ud efter en flaske kildevand og sætter dig i sofaen. Frem med laptoppen fra tasken. Du vil gerne læse mere om, hvad team samarbejde går ud på. Du vil vide mere om teamudvikling. Du vil gerne være mindst lige så dygtig, som din leder er.