Føler du nogle gange, at du virker helt forkert i forhold til dem, der er omkring dig? Det er langt fra ualmindeligt at føle, at ens selvværd er helt i bund. De fleste har prøvet det på et eller andet tidspunkt, at selvværdet er forsvundet.
Det er ubehageligt, når man kommer ind i en sådan periode, men der er masser af ting, vi selv kan gøre for at afhjælpe problemet. Åbn op for nye input, og øg dit selvværd uden at skulle bruge en formue.
Luk de positive tanker ind
En vigtig del af at have et godt selvværd, er din egen personlige identitet. Det er hvem vi er, og hvad vi står for. Vi vil gerne anerkendes for vores væremåde og vores holdninger.
For at opnå et højt selvværd, kræver det at man accepterer sig selv, og føler at den måde man handler på og ser ud på er helt ok. En stor del af denne personlige identitet bliver understøttet af, at vi har en masse gode nære relationer, som kan være med til at anerkende os.
En anden faktor er, om vi oplever personlig succes. Det kan være, om man fik færdiggjort den uddannelse, som man brændte for, eller blev gift og fik børn, som man drømte om.
Lær mere om selvaccept, og øg dit selvværd gennem mindfulness. Et af områderne kunne være self-compassion, hvor der er fokus på at anerkende og acceptere sig selv. Her lærer man bl.a., at vi alle i bund og grund er ens, og at intet er perfekt. Giv det en chance, og øg dit selvværd gennem self-compassion.
At mødes med ligesindede
Et andet vigtigt element i vores selvværd er den sociale identitet. Vi vil gerne føle os anerkendt, i forskellige sociale sammenhænge og føle os accepteret i de sociale grupper, vi er en del af.
Denne følelse kan vi selv være med til at understøtte ved at sørge for, at vi kommer steder, hvor vores holdninger bliver accepteret. Der kan være mange forskellige måder at indgå i sådanne grupper.
Det kan f.eks. være på en arbejdsplads, hvor man har fælles interesse i et bestemt fagområde. Det kan også være politiske partier, der samles om en fælles måde at anskue samfundet på. Eller det kan være grupper, hvor man f.eks. kan mødes med andre ligesindede, der er enige om at 30kg ekstra på sidebenene er helt okay.
Der er uendeligt mange måder at deltage i sociale kontekster på. Få gransket hvad det er, der betyder noget for dig. Meld dig ind i en social gruppe, og øg dit selvværd.
Giv den positive energi videre
Der er allerede nævnt nogle bud på, hvad du kan gøre for at øge dit eget selvværd. Men ville det ikke også være skønt at kunne være med til at bidrage til andres gode selvværd?
Det er bevist, at personrettet ros kan være med til at skabe et højt selvværd. Så hvorfor vente længere. Fortæl folk omkring dig, når de har gjort noget godt. Tænk ikke kun: øg dit selvværd! Tænk også: hvordan kan jeg være med til at øge andres selvværd?