Rengøring er noget, vi danskere virkelig ikke gider. En undersøgelse fra YouGov fortæller, at 39 procent af de adspurgte ser rengøring som en belastning. Samme undersøgelse viser også, at ofte bliver rengøringen gjort til en større konflikt i hjemmet. Familien skændes om, hvem der skal støvsuge eller pudse vinduerne.
Men sådan behøver det slet ikke være. Faktisk findes der robotter, der kan klare langt de fleste rengøringsopgaver, så I slet ikke behøver se det som en sur pligt, når der skal gøres rent. I stedet kan det blive sjovt.
Lad robotten tage over
Ligesom robotter kan klare meget andet, kan de også klare mange af de trælse opgaver i rengøringen. Som for eksempel at støvsuge, vaske gulv eller pudse vinduer. Ting, som ofte står til debat, når det skal gøres. Men med en robot til at pudse vinduerne, behøver I ikke skændes om, at det skal gøres, inden den første forårssol kigger ind ad vinduerne.
Lad robotterne gøre dit rengøringsarbejde, mens du bruger tiden på andre opgaver. I mens robotterne sørger for støvsugningen og gulvvasken, kan du nemt bruge tid på mange andre ting.
Det kunne for eksempel være, hvis der skulle støvsuges, inden der kommer gæster – og du skal i øvrigt også have handlet. Her kan du så bare lade robotten støvsuge, mens du er ude og handle. Så er der støvsuget, når du kommer hjem. Sværere behøver det ikke være.
Eller du kan sætte robotten til at vaske gulvet, mens du slapper af på sofaen med en god bog eller serie. Så behøver du først tænke på den, når den er færdig eller løbet tør for strøm. Det er nemt at sætte både den og støvsugeren til at køre, og når du er færdig, skal den bare sættes til strøm og lade op.
Selvfølgelig er det en dyr løsning til at løse problemerne og skænderierne omkring rengøringen. Men er I en familie, der ofte skændes om det, og ingen af jer rigtig gider, så kan det være den helt rigtige løsning.
Lav en huskeliste
Udover at robotterne kan klare en stor del af opgaverne i hjemmet, så kan det også være en hjælp med rengøringen, at I laver en liste, som kan bruges hver gang. Også sådan at alle er med på, hvad der skal gøres hvornår. Selvom det virker som en sur pligt, kan det hjælpe jer lidt ad vejen.
Og har I mulighed for det, så lav en konkurrence ud af det. Hvem der kan gøre bedst rent, hvem der klarer sine opgaver bedst og så videre. På den måde bliver det til en leg, og hvis hele familien er med, så bliver det også sjovere.