Drømmer du om en have, som er særligt indrettet til afslapning? Dette kan man gøre på mange forskellige måder – fx med en hængekøje.
Haver kan være vidt forskellige og bruges til vidt forskellige ting. Ofte siger en have meget om den person, som har haven. Nogle bruger haven til at dyrke diverse grøntsager og frugter. Andres haver er fyldt med blomster og er meget pæne at se på.
Du kan også ofte se haver, som er særligt skabt til aktiviteter – fx kan en stor græsplæne være oplagt til boldspil og andre lege. Læs med her, og bliv klogere på, hvordan du kan indrette din have til afslapning.
Hvad er afslapning for dig?
Når du skal indrette en have, så den er god til afslapning, så er det vigtigt at huske, at dette også er en enormt individuel sag. Afslapning betyder ikke det samme for alle mennesker. Du bør derfor spørge dig selv: Hvad er afslapning for mig?
Mange mennesker vil nok være enige om, at det kan være enormt afslappende at ligge i en hængekøje i haven. I en hængekøje kan du slappe fuldstændigt af. Du kan fx ligge med en god bog, eller du kan have musik i ørerne, mens du nyder at være udenfor.
Andre slapper bedst af, når de bevæger sig. Hvis du er et af disse mennesker, kan det være, du skal have fx en stor græsplæne, som kan bruges til fodboldspil. Det kan også være, at du skal købe dig et lille spil stangtennis eller noget andet sjovt, som kan bruges, når man lige skal koble hjernen fra.
Den rigtige hængekøje
Hvis du beslutter dig for, at det rigtige for dig ville være at have en hængekøje i haven, så skal du bare ud og finde en sådan. Det kan også være, at du allerede har en hængekøje gemt et eller andet sted? Da handler det bare om, at du skal finde den frem fra gemmerne.
Der er stor forskel på hængekøjer. Hvis du skal ud at købe en fra ny, er det vigtigt, at du får valgt den rette.
Hængekøjer findes i mange forskellige størrelser. Dette er en af de ting, som du bør overveje, inden du køber en ny hængekøje. Du kan også tænke over materialet, som hængekøjen er lavet i. Sidst, men ikke mindst, kan du også overveje køjens farve og design – hvad ville passe ind i din have?
Hvor skal den hænge?
Inden du køber en hængekøje, er det også vigtigt, at du tager stilling til, hvor den skal hænge. Har du to træer, som du kunne spænde en hængekøje op omkring? Hvis ikke må du tænke i alternative baner.
Det kan også være, at du har en krog et sted, som kan bruges? Du kunne også overveje, om du på den ene eller anden måde kunne spænde en krog op et sted?
Det er vigtigt, at du har et godt spot til hængekøjen. Det bedste spot er et område uden for meget larm fra fx biler.