Stress er efterhånden den moderne verdens største trussel mod folkesundheden. Flere og flere mennesker i den vestlige verden rammes af perioder med større eller mindre stress-symptomer, som i sidste ende kan have næsten fatale konsekvenser. Ubehandlet stress kan lede til større psykiske problemer og forskning har vist, at hjernen og kroppen ganske enkelt kan tage skade af for store mængder stress-hormoner i for lange perioder af gangen.
Faktorerne som afføder stress i den moderne verden er mange. Personlige forventninger, arbejdspres og økonomiske problemer er tre hovesårsager, men faktisk kan vores online liv også en spille vigtig rolle i opbygningen af stress. Vi kigger her på de vigtigste årsager til stress på nettet og giver et bud på, hvad man kan gøre for at reducere det.
Blottelsen af privatliv på nettet kan skabe bekymring
Deling af private billeder online på diverse sociale medie-platforme og videregivelse af personfølsom data som bankoplysninger, personoplysninger, sundhedsoplysninger og CPR-numre kan være grobund for spirende bekymring. Er det nu sikkert at oplyse mine kreditkortoplysninger? eller Hvad nu hvis nogen hacker min personlige Facebook-profil? er hyppige bekymringer som almindelige danskere gør sig hver dag. Bekymringer der i sidste ende kan afføde stress.
Brug af en VPN applikation kan i denne forbindelse skabe en større ro. Med en VPN vil al data, som man videregiver fra sin enhed blive krypteret på et privat netværk, således at både hackere og andre cyberkriminelle vil få ekstra svært ved at stjæle eller misbruge dine oplysninger. Dermed vil du skabe en større cyber-sikkerhed omkring alt det, du deler online, hvilket i sidste ende vil skabe en bedre mavefornemmelse og en større grundlæggende ro.
FOMO-aspektet skaber uro og stress
Det engelske udtryk FOMO (Fear of missing out) er en af den yngre generations største stress-udløsere på nettet. Nettet sover aldrig og de sociale platforme er en evig kilde til online socialt samvær. Det kan være både underholdende og givende i sig selv, men det kan i sidste ende også skabe en ekstrem uro, så snart man lægger telefonen eller laptoppen fra sig. For tænk hvis man nu går glip af noget i præcist den periode, hvor man er offline.
Danske børn og unge får i stigende grad stress over deres eget mobil-forbrug, fordi de især føler at de konstant skal være opdateret på, hvad der sker online. En af måderne, hvorpå man kan komme dette problem til livs, er ved at blive mere opmærksom på sine egne online vaner. Man kan eksempelvis lave en regel om, at man efterlader mobiltelefonen derhjemme, når man går i skole, eller man kan vælge at indstille en skærmtid på mobilen, der sikrer at man kun kan benytte en afgrænset tidsperiode på online-tjenester. Flere og flere unge mennesker vælger helt at droppe visse sociale medieplatforme og helt andre unge vælger at købe nye vintage-telefoner, som ikke er kompatible med de sociale medieplatforme og online-livet. Her er løsningen en slags ‘back to basic’ livsstil.
Søvnmangel grundet overdreven online-aktivitet skaber stress
En af de andre væsentlige årsager til udbrændthed og stress blandt moderne mennesker er, at den mobile enhed og online livet stjæler vores søvn. Vi har fået en dårlig vane med at tage mobilen med i seng for at tjekke sociale medier, læse nyheder eller for at spille online. Søvn er utroligt vigtigt for den mentale sundhed, og det famøse blå løs holder os ikke blot vågne, men skaber også en opkvikkende følelse i hjernen, som gør, at vi faktisk får sværere ved at falde i søvn, når vi så endelig lægger os til at sove.
Hvis ikke man ligefrem har gjort brug af skærmtids-funktionen, så kunne en løsning her være, at man simpelthen aftaler med sig selv eller sin partner, at man IKKE tager mobiltelefonen eller tabletten med i seng.
Tag stress-symptomer alvorligt
Vi har her set på nogle af de væsentligste årsager til online stress, og hvad der kan udløse den. Det er vigtigt, at tage sit mentale helbred alvorligt og lytte efter sin krop og sit sind, når de første symptomer sætter ind. Stress er ufarligt i mindre doser, men kan have voldsomme konsekvenser for helbredet i større mængder over længere tid. Så vær opmærksom på ovenstående faldgruber online, og forsøg at efterleve de forskellige råd, som netop kan afhjælpe meget af den opbyggede online stress.