Vores broderfolk mod nordøst har vi danskere vist altid haft et specielt forhold til. Hundreder af års krige – det er én ting. Forbudspolitik og deraf følgende selskabeligt overrislede svenskere i nattelivet er en anden ting. Men vi må ikke glemme, at vi faktisk også får en hel del formidable ting og sager fra hinsidan.
Svenske brands
Dem er der faktisk en del af, og mange af dem kigge ri den grad mod stjernerne. Nogle af dem ER de rene stjerner! Gennem tiderne har svenskerne faktisk budt ikke blot os i Danmark – men hele verden – på nogle ganske interessante ting.
For eksempel:
Shepherd of Sweden
Det er nogle af de mest eksklusive og luksuriøse produkter i lammeskind og læder, der findes. Mindre kan ikke gøre det.
Det er nok kombinationen af det noget koldere vejr, trangen til udendørsliv og så en integreret kvalitetssans, der har ført til udviklingen af produkterne fra Shepherd of Sweden. De spænder lige fra fantastiske vinterstøvler over hynder, puder og tæpper til det, der nok er mest kendt i Danmark: Verdens bedste hjemmesko
IKEA
Intet er vel mere svensk end IKEA – en kæde af forretninger, der har bredt sig til hele verden efterhånden. Elsket af mange – også selvom de fleste mænd kender til at have udviklet helt nye eder og forbandelser, når de indkøbte møbler m.m. fra IKEA skulle samles hjemme i stuen.
Stifteren af IKEA er for øvrigt død for nylig.
VOLVO
Åh ja – personbiler, lastbiler og sågar store entreprenørmaskiner strømmer ud fra fabrikken i Göteborg og til hele verden. Siden de legendariske Volvo P544 og frem til dagens lækre SUV XC90 er kvalitet og dyb soliditet kendetegnet for Volvo.
Der var også lige det med SAAB, men det forbi går vi i tavshed, for det endte mere skidt end godt.
Bofors
Ingen krig uden svenske kanoner, siges det. Det er reelt ikke noget, svenskerne er SÅ stolte af, men fakta er, at svenske Bofors er en betydelig våbenproducent.
Svensk kvalitet
Uanset om man er til svenskere eller ej, er det indiskutabelt, at de i deres produktudvikling og produktion har en sjælden evne til at skabe produkter, der måske kan virke kedelige, men som udmærker sig ved en yderst konsistent kvalitet.
Hvad siger du?