Slagterens maskiner

Det giver meget tit nogle fordele at være gode venner med sin slagter, har jeg oplevet. Nu har jeg handlet alt, hvad vi bruger i husholdningen af kød og pålæg hos vores slagter gennem mere end 10 år, så vi kender efterhånden hinanden ganske godt.

Og det giver som sagt fordele, fordi Erik, som han hedder, næsten altid giver mig gode råd i forbindelse med tilberedningen af de kødvarer, jeg køber hos ham. Samtidig er han flinkt til at fortælle mig det, hvis han for eksempel har fået noget ekstra lækkert, som han synes, jeg skal prøve.

Så vi får os tit en hyggelig sludder om madlavning og om, hvilken slags tilbehør, der passer godt til for eksempel den kotelet, jeg har valgt til aftensmaden. Og jeg har da også mange gange konstateret, at han udvælger de to flotteste koteletter fra den bakke, han har stående i køledisken, når jeg beder om koteletter til min kone og mig.

Slagterimaskiner

Dertil kommer, at jeg også lærer noget om, hvad det vil sige at drive sådan en slagterforretning. For eksempel fortalte Erik i forgårs, da jeg var inde at handle hos ham, at han lige havde fået en ny ”Supermax”, som han var særdeles godt tilfreds med. Jeg måtte tilstå, at jeg absolut ikke havde nogen anelse om, hvad en ”Supermax” er for noget.

Men det fandt jeg ud af, for Erik inviterede mig med ud i baglokalet, hvor han har sine forskellige slagterimaskiner som kødhakker, røgeovn og så videre. Og her viste Erik mig den nye ”Supermax”, som viste sig at være en vakuumpakker, som han bruger til at pakke sin kød- og pålægsvarer ind i, så de får en bedre holdbarhed.

Ifølge Erik er der kun ét sted værd at handle slagterimaskiner: https://ingvald.dk/

Erik fortalte begejstret om den nye maskine, som er noget hurtigere og nemmere at betjene end den, han havde tidligere. Men det bedste ved den nye maskine er ifølge Erik, at den er fantastisk nem at gøre ren, så han efter brug af maskinen sparer en masse tid på rengøringen.

Hygiejnen

Vi fik os en snak om den nødvendige hygiejne i sådan en slagterforretning. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Erik selv går meget op i hygiejnen, for der er altid flot rent i hans forretning, og han er typen, der ifører sig plastikhandsker, når han skal røre ved de kødvarer, kunderne vil købe.

Erik fortalte, at fødevaremyndighederne jævnligt kommer på uanmeldt besøg for at kontrollere, at hans forretning lever op til de krav om hygiejne, som lovgivningen fastsætter. Det er han selv godt tilfreds med, for det hjælper ham også med at overbevise sine to ansatte om, hvor vigtigt det er at holde et højt niveau hvad angår hygiejnen.

Og fødevaremyndighederne er åbenbart også godt tilfreds med Eriks forretning, for han har en lang stribe storsmilende smileys klæbet på sit butiksvindue, for det er jo sådan, at myndighederne uddeler en smiley efter hvert kontrolbesøg, og Erik har altid kun fået topkarakter efter den slags besøg.

Som kunde er det i hvert fald trygt at vide, at hygiejnen i sådan en slagterforretning er helt i top.

Skriv et svar